Neel er autodidakt kunstner. Dét at skabe kunst, være kreativ og fordybe sig i følelsen, som udtrykkes i forbindelse med skabelsen af et værk, giver hende en indre ro. 
Den indre ro er blevet et vigtigt element i hendes hverdag, da den er brugbar i alt det tankemylder der ofte indfinder sig. 
Hendes liv har ikke været en dans på roser, tværtimod. Hun har trods gentagne svigt og brud på tillid i hele hendes barndom og ungdom, alligevel haft den tanke om, at hun så absolut også har krav på et liv med værdighed og kærlighed. 
Det er hér at kunsten er blevet som en terapi for hende, da de undertrykte følelser, negative som positive, bliver udfoldet på papiret. 
Hun elsker de udtryk der skabes i et ansigt, det kan sige mere end ord kan forklare.
Hun er i en rivende udvikling i kunstens verden og prøver ofte ting af for at se, om den rigtige følelse opstår. Det er for hende, selve følelsen, der skaber værket.